top of page
Mette Østman

SMÅ FILTEDE KISTER

Opdateret: 15. jul.

Der er mange ting, vi ikke ønsker, at nogen får brug for. Små kister er en af dem. Sker det alligevel, at man mister et barn undervejs i graviditeten, så kan det være en hjælp, at der findes smukke, bløde eller særlige kister, som kan udtrykke varme midt i sorgen.

Små filtede kister i pink, blå, grøn og hvid med lukninger af filtblomster, østersskal og lille gren

De små kister har været i vores sortiment i nogen tid, men vi har ændret lidt på form og lukning, så her viser vi den nyeste udgave.


To lysegrønne filtede kister i to størrelser. Den største lukkes med to filtede hvide blomster, den mindre med en blomst

Vi laver dem i to størrelser. Den mindste på ca. 20-25 cm og en lille på ca. 30-35 cm.

De lukkes enten med en filtet blomst eller en muslingeskal, en hulsten eller et lille træstykke. De vil altid være forskellige.

Man kan se dem alle her



En hånd holder en lille filtet lysegrøn kiste, med lukning af en hvid filtet blomst


Kisterne er lavet af ren uld. De er filtede og siden stivede, så de holder formen.


Vi lægger fin uld og et silkesvøb i kisten, så lejet er blødt.


Lukningen består af to klapper, så den er dobbelt. Det gør den holdbar og stabil. Den er ligesom på vores urner inspireret af smykkeæsker, de små af karton, som lukkes med to klapper. Det var oprindeligt et praktisk og æstetisk valg, som vi synes godt om, men rent symbolsk har det også betydning, for kisten skal rumme noget meget værdifuldt.









68 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

BIRK med birkebark

Comments


bottom of page